Fortællingen om Viggo

En blomstrende fantasi

Skagensmaleren Viggo Johansen var familiens sorte får, skoletræt og uopmærksom. Men inde i hans hoved blomstrede hans fantasi, og hans ører og øjne registrerede flere detaljer end de flestes.

I sin samtid fik han ikke kun national, men også international anerkendelse og rejste rundt til store internationale udstillinger, hvor han høstede medaljer og flotte ord.

Den spillende maler

Hjemme var det tungt at male. Hans lidenskab var nemlig musikken - at spille Mozart på klaveret til langt ud på natten med beundrende tilhørere uden for vinduet.

Tragedier var der nok af i hans liv. Døden rev flere af hans søskende væk, og juleaften blev i barndomshjemmet fejret med en dukke. Viggos far tålte ikke synet af et juletræ efter at hans øjesten, lille Olav, der var så begejstret for det tændte træ, døde som 1-årig. Om det var denne tragedie, der førte til maleriet "Glade Jul" med hele familien med seks børn omkring juletræet og kendt af de fleste selv i dag - snart 90 år efter hans død - vides ikke. Men han formåede at vende sortsind og tragedier til kunst, der er repræsenteret på museer i Danmark og i udlandet. Han slap sin rollen som familiens sorte får for i stedet at høste anerkendelse for sin kunst og for sin rolle som professor og direktør for Kunstakademiet.

Kvindeprogressiv debattør

Viggo Johansen var progressiv og banebrydende på flere felter. Dels var han grundlægger af Danmarks første kunstnerkoloni i Hornbæk, hvor han hentede malervennerne P. S. Krøyer og Kristian Zartmann til inden flere af dem begyndte at male i Skagen. Også kunstnerkolonien i Kerteminde besøgte han og inspirerede dermed de senere fynsmalere. Blandt andet fik han en afgørende betydning for maleren Christine Swane. Derudover malede han også i kunstnerkolonier i Sverige og Italien.Viggo Johansen spiller derfor en stor rolle for dansk malerkunst.

Også kønspolitisk anerkendte han som én af de få i sin samtid kvindelige kunstmalere og blev den første lærer på Kunstakademiets afdeling for kvinder. Som ældre mand gav han udtryk for, at de kvindelige kunstnere var langt mere flittige, arbejdsomme og mere modtagelige for hans undervisning end mændene. "Jeg kan nævne kunstnerinder, der var betydelige ikke alene i deres kunst, men også som mennesker", sagde han. Blandt hans elever var ingen ringere end Karen Blixen, der studerede i tre år under Viggo Johansens vinger.

Martha den afgørende betydning

Barndommens nervøsitet og angst for fiasko bar han med sig hele livet, og det blev hans kone Martha, der blev hans livline og som fik rollen som sjælesørger, mentor, muse, model og mor til hans seks børn. Hun beundrede ham og hans kunst, men erkendte samtidig, at han behøvede sindsro og støttede ham til en grænse, der næsten brændte hende helt ud. 

Efter Marthas død sov Viggo med billedet af hende hængende ved siden af sin seng. For hun havde loyalt støttet ham både som menneske og kunstner, og selvom hun aldrig nævnes i de store kunsthaller, var det måske hendes indsats, der førte til Viggo Johansens internationale anerkendelse.